Højde på flagstang

Så væltede vores gamle flagstang, og jeg må nok indrømme, at jeg har været lidt lang tid om at finde ud af at få købt en ny. Noget af årsagen har været at jeg ikke lige vidste hvor høj min flagstang skulle være, og når jeg var inde på diverse sider hvor man kan købe flagstænger, så var der forskellige højder man kunne vælge. Et eller andet sted ville jeg jo gerne have at den nye flagstang var lidt højere end den gamle, og så måtte den gerne være af en sådan kvalitet at den ikke lige knækker i den førstkommende storm der viser sig. Nu kunne jeg jo ikke stå med en tommestok ude i haven og måle 8 til 10 meter op i luften, for at se hvor højt oppe det var, så jeg gik ind og googlede flagstang højde for at se hvad der var mest almindeligt. Nu var min gamle flagstang omkring de 7 meter, så jeg havde ret i at det mest almindelige var mere end den gamle jeg havde haft – for en flagstang højde til et almindeligt parcelhus ligger mellem 8 og 12 meter.

Nu er der også forskel på om det er til en villa eller parcelhus, eller om vi taler om et hotel eller mindesmærke, for så skal den som regel være meget højere endnu, men man kan faktisk få sin flagstang i den højde man lige ønsker.
Det blev til at jeg valgte en kunstfiber flagstang i 9 meters højde, så kunne den rage op over taget på huset, og man kunne se den et godt stykke væk. Jeg anede ikke at der var så mange forskellige slags flagstænger og til så mange forskellige slags formål – men selvfølgelig kræver det en del mindre flagstænger, når man taler om de her flagalleer der er i diverse byer, når der for eksempel er byfest eller Dronningens fødselsdag eller andre begivenheder der lige fortjener at flagene hejses.
Det ser godt ud når et flag er hejst, og når det er en velholdt flagstang – og da jeg ikke er meget for at vedligeholde, blev det til kunstfiber.